Nyhed
Sommer og Sauvignon Blanc
11. juni 2025

I løbet af foråret har vi et par gange nydt Moules frites på Det Hvide Pakhus i Faaborg. Sidste gang i forbindelse med min 77 års fødselsdag. Fik vist børn, svigerdøtre og børnebørn Faaborg Kunstmuseum inden den stod på hvidvinsdampede blåmuslinger i en skøn hvidvins-flødesauce ledsaget af pommes frites.



Ved begge besøg valgte jeg en hvidvin lavet på druen Sauvignon Blanc. Den forholdsvis lette, friske og aromatiske hvidvin passer godt til en lang række sommerlige retter. Da vi foretrækker klassiske vine fra Europa kiggede jeg naturligt mod Loire i Frankrig. Til fødselsdagen blev det en Sancerre, der sammen med Pouilly-Fumé regnes for de bedste områder.

Vi har begge klassifikationer i sortimentet.



I glasset får du en topklasse Sancerre med al den aroma og sprødhed du kan ønske dig, men kombineret med en usædvanlig lækker fylde. Prøv især Delaportes Sancerre til skaldyr og lyse fisketyper som slethvar, rødtunge og lignende. Grillet fisk er perfekt. Som en ekstra lækker specialitet, så prøv den til frisk gedeost på lunt flute.

Sancerre Blanc Chavignol



Serge Dagueneau's Pouilly Fumé er med sin dybe, nuancerede duft og fyldige, nuancerede smag af solmodne Sauvignon druer blandt de allerbedste. Blandt andet blev den en klar vinder foran alle de andre topnavne i en af vores egne interne blindsmagninger. Nyd den rimeligt ung (2-4 år) og især til skaldyr, rødtunge, pighvar, lyst fjerkræ eller frisk gedeost på lunt flute.

Pouilly-Fumé

Hvis det ikke lige behøver at være Sauvignon Blanc fra øverste hylde, har vi et godt alternativ fra Cave Les Costières de Pomérols.



​Denne Sauvignon Blanc er krystalklar. Næsen giver masser af citrus og appelsinblomst. Den frisker livfuldt og efterlader munden vækket og parat til endnu et glas og noget godt at spise. En rigtig sommervin med skruelåg. Lige til at tage med ud i haven eller med til stranden.

Saint-Peyre Sauvignon Blanc
Send kommentar

Du er velkommen til at sende mig en kommentar til ovenstående skriveri. Din kommentar vil ikke blive offentliggjort uden din forudgående tilladelse.

Med venlig hilsen
Benny Doré

Nyhedsmail

Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Nyhedsmail udsendes maksimalt én gang om ugen. Du kan til enhver tid afmelde dit abonnement. Det kan du gøre ved at klikke på linket 'Afmeld nyhedsmail', som du finder nederst i hver nyhedsmail.

Tilmelding
Alle med samme emneAlle skriverier
Info:
Vestergade 16
Særslev
5471 Søndersø

Tlf: 20 49 10 24
Cvr-nr: 11231349
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Seneste:
Nyhed:
Vin til den mørke tid
13. september 2026
Læs mere
Nyhed:
Seriøs rabat på seriøs Rosé
28. august 2026
Læs mere
Nyhed:
Rosé fra Provence
24. august 2026
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 20 49 10 24
Cvr-nr: 11231349
Email: info@doredelicato.dk