Nyhed
Langhe om længe27. januar 2026

Langt om længe (man fristes næsten til at sige: 'Langhe om længe') har vi danskere fået smag for de kvaliteter der er i Langhe Nebbiolo. En pragtfuld vin fra Piemonte normalt lavet på 100% Nebbiolo. Området Langhe omfatter vindistriktet Barolo og vinen omtales ofte som en mini-barolo. Det er dog lidt misvisende og faktisk heller ikke meningen med vinen. Vinbonden tilstræber at lave en lettere og mere tilgængelig vin. Ofte lavet på druer fra yngre vinstokke der får kortere maceration og ikke skal opfylde de samme lagringskrav som Barolo. Du får en mere elegant, frugtig og umiddelbar vin, der samtidig er mere prisvenlig end en Barolo fra samme producent.
Der øgede interesse for Langhe Nebbiolo har givet mig mod på igen at få Gianfranco Alessandrias version tilbage i sortimentet. Mange af mine kunder kender jo i forvejen vinhusets Barolo. Sidst vinen stod på hylden var det årgang 2016. Nu er det 2023, hvor stilen åbenbart har fulgt husets udvikling gennem de senere år med mere friske, elegante og mindre fadprægede vine. Det Klæ'r den.
Om vinhusetDenne lille familiedrevne ejendom blev officielt grundlagt i 1986 da Gianfranco Alessandria (f. 1959) overtog slægtsgården med 4 tilhørende ha på località San Giovanni i Monforte d’Alba efter sin fars bortgang. Gården havde været i familiens eje i to generationer, og han begyndte at renovere den sammen med hustruen Bruna. Druerne fra San Giovanni blev i de første år solgt til andre vinbrug, men Gianfranco var ikke tilfreds med de priser, der kunne opnås. Han begyndte at omgås kredsen af Barolo Boys, der gladelig delte ud af deres produktionsfilosofi, og fandt ud af, at han ønskede at blive vinproducent.
Som årene gik, opbyggede ejendommen et ry for kvalitetsproduktion, med mange anerkendelser i den kritiske presse, og Gianfranco og Brunas døtre voksede op og fik smag for at være vinproducenter. Vittoria blev officielt aktiv på vinbruget i 2009 og hendes lillesøster Marta, der er uddannet ønotekniker fra vinskolen i Alba, blev for alvor aktiv i 2013, og de er blevet mere og mere involverede i driften. På dette tidspunkt var familien begyndt at moderere den tidlige tilgang til hvad man måske kunne kalde en sen-Barolo Boys stil, og man sigter mod at lave mere friske, elegante og mindre fadprægede vine. Familien laver 7 forskellige vine fra deres egne 5,5 ha og 1,5 ha lejet jord, og der laves i omegnen af 45.000 flasker årligt. Vittoria og Marta er nu sikkert på plads og er med til at varetage alle aktiviteter på vinbruget, og de er blevet vigtige ansigter udadtil.
Langhe NebbioloNyhedsmailFå besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.
Nyhedsmail udsendes maksimalt én gang om ugen. Du kan til enhver tid afmelde dit abonnement. Det kan du gøre ved at klikke på linket 'Afmeld nyhedsmail', som du finder nederst i hver nyhedsmail.