Specialtilbud


Afhentningstilbud i september måned 2020

Efter en lang rosé-sæson kalder årstiden på rødvin. Ikke for tunge eller alt for lette.

Her er tre forskellige bud på rødvine til september - to flasker af hver.

Tilbuddet gælder kun ved afhentning i butikken. Ring eller SMS til Hanne på 30 24 10 98 for at bestille og aftale tidspunkt for afhentning.


Rødvin:
2 fl. Barone Montalto Organic Nero d'Avola


Navn: Barone Montalto Organic Nero d'Avola
Land: Italien
Region: Sicilien
Område: Sicilia IGT
Vinhus: Barone Montalto
Vintype: Tør rødvin
Druer: 100% Nero d'Avola
Årgang: 2017
Alkohol: 13,5%
Indhold: 75 cl.
Varenr: 107400
Økologisk vin fra det solbeskinnede Sicilien, hvor den økologiske dyrkning og arbejdspraksis parret med Italiens største vinregions stordriftsfordele har resulteret i betalelig value-for-money med det sympatiske ved en miljøvenlig profil som en ekstra gevinst.

Den lokale Nero d'Avola er Siciliens mest succesrige drue, og vel i det hele taget en af Italiens mest populære druer, der med sin forførende saftighed og solskin i flydende form rammer en populær smagsstil med en intens, frugtig aroma og en fordøjelig syrestruktur.

Barone Montalto har på Siciliens vestkyst dyrket vin gennem 5 generationer, men det er især inden for de seneste 15 år, man har set en veritabel vinrevolution i regionen. Massive investeringer i markpleje og produktionsfaciliteter har givet vinene et enormt kvalitativt løft og fortidens grove, alkoholiske børster er nu heldigvis fortid – de er for længst afløst af saftige, fyldige vine, der via moderne vinifikation har både friskhed og eksemplarisk renhed.

De øko-certificerede druer til denne vin hentes nær Trapani i 250-350 meters højde, hvor kølende havbriser fra Atlanterhavet holder øens ellers hede klima på et fornuftigt niveau.

Montalto Organic Nero d'Avola har en parfumeret næse af skovbær, friske figner, blåbær, røde roser og et anstrøg af ristet kaffe fra ganske kort tids fadlagring. Smagen er med sin saftige profil med tætte bærnuancer og blide struktur en charmetrold, der med sin drikkevenlige stil appellerer kraftigt til rustikke kød- og gryderetter, pizza og pastaretter på tomatbasis og andet uformelt selskab.

Vi anbefaler at servere vinen lidt under stuetemperatur ved ca. 17 grader.


Rødvin:
2 fl. Cantina di Negrar Valpolicella Classico


Navn: Cantina di Negrar Valpolicella Classico
Land: Italien
Region: Veneto
Område: Valpolicella DOC
Vinhus: Cantina di Negrar
Vintype: Tør rødvin
Druer: 65% corvina - 10% corvinone - 20% rondinella - 5% molinara
Årgang: 2019
Alkohol:
Indhold: 75 cl.
Varenr: 103100
Veneto-klassiker fra hjertet af Valpolicella-distriktet, fremstillet af 65% corvina, 10% corvinone, 20% rondinella og 5% molinara-druer, dyrket i dobbelt-pergolaer i classico-zonen omkring byen Negrar nord for Verona, hvor kvalitetsbevidste Cantina Valpolicella Negrars vinmarker er beliggende.

Vinmarkerne er i Negrar-dalen udlagt som terrasser og alderen på vinstokkene er mellem 15 og 25 år med ca. 2.400 stokke per hektar og et udbytte på ikke over 75 hl/ha.

Høsten blev indledt i slutningen af september og foregik alene ved håndkraft - der høstes ikke med maskiner!

Efter høsten blev druerne presset pneumatisk og sidenhen blev vinen vinificeret med temperaturkontrol og med élevage på rustfrit stål, efterfulgt af 4. månders flaskelagring.

Farven er mørk med violette nuancer, duften frugtrig med aromaer af røde bær og krydderier, mens smagen er mellemkraftig og præget af frugt og bløde tanniner, men med en god struktur og moderat alkohol.

En vin, der forener det moderne rene udtryk med elegance og friskhed, som gør den velegnet til det moderne italienske køkken.


Rødvin:
2 fl. La Colombina Rosso di Montalcino


Navn: La Colombina Rosso di Montalcino
Land: Italien
Region: Toscana
Område: Rosso di Montalcino DOC
Vinhus: La Colombina
Vintype: Tør rødvin
Druer: 100% Sangiovese
Årgang: 2017
Alkohol:
Indhold: 75 cl.
Varenr: 122700
Dette er en velafbalanceret Rosso di Montalcino, som er produceret af de Brunello-vinstokke, der endnu ikke skønnes gamle nok til at levere druer til deres Brunello di Montalcino. Egentlig er Brunello-druen en Sangiovese-klon, der i denne sydlige zone giver vine med mere dybde og struktur, end man ser i de køligere egne af provinsen. Denne vin er således lavet på 100% Brunello/Sangiovese og adskiller sig derved fra de fleste Chianti-vine, der ofte er et sammenstik af flere forskellige druer med Sangiovese som bærende element.

La Colombina Rosso di Montalcino har en frisk og indbydende næse med røde bær (især modne kirsebær) med lidt tobak og krydderi i smagen. Stilen er rank og syrefrisk med flot renhed og intensitet, der råber på mad! Her er fadlagring på store egefade brugt meget varsomt for ikke at overdøve Sangiovese-druens fornemme udtryk, og den bidrager således med bløde tanniner og en afrunding af råfrugten.

Serveret ved 17 grader er dette fremragende vin rødt kød, ristet fugl, til en let braisere-ret, ovnstegt kanin med enkelt, toskansk inspireret tilbehør eller en tomatiseret pastaret.

La Colombina er en diminutiv vingård i det sydlige Toscanas Montalcino-distrikt, hvor familien Caselli ejer 3 hektar vinmarker omkring Castelnuovo dell`Abate. Her er de naboer til bl.a. Ciacci Piccolomino og Uccelliera i Brunello-zonens feterede syd-østlige del, hvor gårdens egen vinproduktion er etableret så sent som i 1997. Indtil da havde familien Caselli, som har ejet gården i generationer, beskæftiget sig med dyrkning af oliven og druer.



Omtaler og udmærkelser:

Antonio Galloni Vinous: 88 points
'The 2017 Rosso di Montalcino shows sweet strawberry, cherry, and spice, with hints of worn leather, exotic florals and undergrowth. It’s both very pretty yet earthy at the same time, in an expression that is growing on me with each tilt of the glass. Black cherry, minerals and wild herbs meld together in a perfectly balanced delivery. The finish is medium in length, drying the senses a bit too much with brisk acids and wood tannin, but leaving notes of fresh red berry and floral tones to distract me enough from it. (Drink: 2020 - 2026)'
Normalpris:616,00
Specialrabat:- 117,00
Specialpris:499,00


Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Vine til årstiden - september 2020
01. september 2020
Afhentningstilbud i september måned 2020 Efter en lang rosé-sæson kal.....
Læs mere
Nietzsche og Venedig
01. maj 2020
Det hotel vi plejer at bo på i Venedig er jo som stort set alt andet i.....
Læs mere

Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
Email: info@doredelicato.dk